Gille var cand.mag., fagbogsforfatter og forstander for K\u00f8benhavns Maskinistskole. Han var kendt som utrolig grundig, vidende og ordentlig, og hans hjem var et hus, hvor b\u00f8ger, stilhed og faglighed fyldte langt mere end politik og store ord.<\/p>\n\n\n\n
Da den tysk-j\u00f8diske professor Walter A. Berendsohn<\/em> m\u00e5tte flygte fra nazismen og senere g\u00e5 under jorden i Danmark, fandt han midlertidigt skjul hos Heinrich Gille p\u00e5 Montagnevej. Berendsohn var en af Europas f\u00f8rende humanister og litteraturhistorikere, men som j\u00f8de blev han fordrevet fra universitetet i Hamburg, flygtede til K\u00f8benhavn og m\u00e5tte atter g\u00e5 i skjul, da j\u00f8deaktionen ramte Danmark i oktober 1943. <\/strong>Gille blev en af de danskere, der valgte at handle, ikke blot tale han lagde nemlig sit hus til som skjulested. Det var ikke ufarligt, og langt fra risikofrit.<\/p>\n\n\n\n Clearingmordet i februar 1945<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den 17. februar 1945, i de allersidste, mest brutale m\u00e5neder af bes\u00e6ttelsen, blev Heinrich Gille myrdet i sit hjem. Han blev bogstaveligt talt trukket ud af sin seng og skudt mens hans kone og barn s\u00e5 p\u00e5. Drabet var et s\u00e5kaldt clearingmord hvor tyske terrorgrupper udvalgte tilf\u00e6ldige, uskyldige danskere som h\u00e6vn for sabotage og modstandsarbejde. Ingen anklage, ingen retssag, ingen forklaring. Kun et liv, der blev slukket. <\/p>\n\n\n\n Gille blev en af de mange civile, der mistede livet i denne periode, og hans navn st\u00e5r i dag blandt de danskere, som blev dr\u00e6bt som f\u00f8lge af tysk clearingterror. <\/p>\n\n\n\n Heinrich Gille blev begravet fra Gr\u00f8ndalskirken den 22 februar og ligger begravet p\u00e5 Bispebjerg Kirkeg\u00e5rd med sin Bertha.<\/p>\n\n\n\n Enkens liv efter Gille<\/strong><\/p>\n\n\n\n Efter Heinrich Gilles d\u00f8d forblev huset p\u00e5 Montagnevej beboet af sl\u00e6gten. Hans enke levede et stille og tilbagetrukket liv og talte sj\u00e6ldent om h\u00e6ndelsen, men den havde m\u00e6rket hende for livet. Hun boede, med sine 3 b\u00f8rn, Sarah, Halvor og Oluf Heinrich forblev i huset frem til sin d\u00f8d og fortsatte dermed som en del af det samme kvarter, som et levende minde om et menneske, der havde kastet sig ind i modstandens m\u00f8rke, men som ogs\u00e5 m\u00e5tte blive tilbage og leve videre med tabet og de spor, det satte.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor betyder det noget for os i dag?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fordi historien ikke kun best\u00e5r af huse, veje og gamle protokoller, men af mennesker og valg. Gille boede f\u00e5 hundrede meter fra Forretningsbygningen ved Vindruevej\/\u00c6blevej. Han gik formentlig forbi det lille torv dagligt, nikkede til naboer, satte sin cykel fra sig som alle andre. Og mens verden omkring ham blev m\u00f8rkere, holdt han fast i noget s\u00e5 enkelt, og s\u00e5 sv\u00e6rt, som at hj\u00e6lpe et andet menneske.<\/p>\n\n\n\n At hans enke blev boende i huset og dermed blev en del af kvarterets efterkrigshistorie g\u00f8r det hele endnu mere n\u00e6rv\u00e6rende. Hun repr\u00e6senterer det stille efterspil af mod og tragedie: en hustru, et hjem, et kvarter, som fortsatte.<\/p>\n\n\n\n Bertha Gille \u2013 fra Zahles elev til l\u00e6rer og enke p\u00e5 Montagnevej<\/strong><\/p>\n\n\n\n Heinrich var ikke alene om sin historie. Hans hustru Bertha Gille, f. Jacoby, var selv en h\u00f8jtuddannet og aktiv kvinde: F\u00f8dt i K\u00f8benhavn 3. marts 1888 og datter af kontorchef M. I. Jacoby og hustru Emma, f. Simonsen \u2013 et tydeligt k\u00f8benhavnsk embeds- og akademikermilj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n I 1907 blev bun cand.phil. og derefter l\u00e6rerindeeksamen i 1910. Arbejdede som l\u00e6rerinde ved Frederiksbergs kommuneskoler 1910\u20131914.<\/p>\n\n\n\n Den 27. marts 1915 blev hun gift med cand.mag. Heinrich Gille, dengang inspekt\u00f8r ved K\u00f8benhavns Maskinistskole.<\/p>\n\n\n\n Bertha tilh\u00f8rte den s\u00e5kaldte Zahles-generation af veluddannede kvinder, der b\u00e5de tog akademiske grader og havde et professionelt liv, f\u00f8r de, som datidens norm, trak sig mere tilbage til hjemmet. Hun var alts\u00e5 ikke \u201cbare\u201d forstanderfrue, men en uddannet cand.phil. med erfaring fra folkeskolen og fra det k\u00f8benhavnske skolemilj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n Den mand, de skjulte \u2013 og den usynlige risiko<\/strong><\/p>\n\n\n\n Den mand, Gille gemte, var som n\u00e6vnt Walter A. Berendsohn, en af tidens store humanister og litteraturhistorikere, fordrevet fra Hamburg p\u00e5 grund af sin j\u00f8diske baggrund.<\/p>\n\n\n\n Efter flugten til Danmark blev han atter truet, da j\u00f8deaktionen begyndte i oktober 1943, og m\u00e5tte g\u00e5 under jorden. \u00c9t af skjulestederne var Montagnevej 5 hos familien Gille.<\/p>\n\n\n\n Det er v\u00e6rd at huske, at s\u00e5dan et skjulested ikke kun involverede forstanderen, men hele husstanden: Bertha, barnet, og et helt hjem, der m\u00e5tte leve med risikoen.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r man i dag fort\u00e6ller historien om Heinrich Gille som clearingmordsoffer, er det derfor oplagt ogs\u00e5 at n\u00e6vne Bertha som den, der: delte beslutningen om at \u00e5bne hjemmet, levede med frygten, og bagefter m\u00e5tte leve videre i huset, hvor mordet var sket.<\/p>\n\n\n\n Hvorfor er Bertha vigtig at have med?<\/strong><\/p>\n\n\n\n Fordi n\u00e5r vi taler om \u201cpersoner og sk\u00e6bner\u201d, fokuserer historien ofte p\u00e5 den, der bliver skudt, arresteret eller hyldet, typisk en mand med titel. Men Gr\u00f8ndalsv\u00e6nges historie er ogs\u00e5 historien om de mennesker, der blev tilbage:<\/p>\n\n\n\n En veluddannet, stille og st\u00e6rk kvinde, der blev enke som 56-\u00e5rig, og som blev boende i det samme hus i Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge, hvor b\u00e5de modet og tragedien havde udspillet sig. Det er ogs\u00e5 hendes historie, der g\u00f8r Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge til det kvarter, det er. Det er det vi skal huske n\u00e5r vi har s\u00e5 travlt med at lave om og glemme hvor og hvad Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge kommer af<\/p>\n\n\n\n Den mand de skjulte <\/strong><\/p>\n\n\n\n Walter Arthur Berendsohn (1884\u20131984)<\/p>\n\n\n\n Tysk-j\u00f8disk litteraturhistoriker og humanist. Professor ved universitetet i Hamburg frem til 1933, hvor han blev afskediget af nazisterne p\u00e5 grund af sin j\u00f8diske baggrund. Berendsohn flygtede til Danmark og fortsatte sit arbejde, indtil han i 1943 m\u00e5tte g\u00e5 under jorden under j\u00f8deaktionen.<\/p>\n\n\n\n I denne periode fandt han skjul flere steder i K\u00f8benhavn, blandt andet i Heinrich og Bertha p\u00e5 Montagnevej. Efter krigen slog han sig ned i Sverige, hvor han blev en af grundl\u00e6ggerne af eksilforskningen<\/strong> og arbejdede for at genopdage og bevare de forfulgte tyske forfatteres v\u00e6rker (bl.a. Nelly Sachs).<\/p>\n\n\n\n Berendsohn blev 100 \u00e5r og regnes i dag som en af de vigtigste stemmer i dokumentationen af det intellektuelle eksil under nazismen.<\/p>\n\n\n\n \u201cJeg skylder mit liv de danskere, der gemte mig \u2013 nogle af dem med livet som indsats.\u201d<\/strong><\/em> (Udtalt i et interview i 1960\u2019erne) Foto: Universit\u00e4t Hamburg \/ Arbeitsstelle f\u00fcr Universit\u00e4tsgeschichte.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge og de omkringliggende veje rummer ikke kun arkitektur og haveboliger. Der ligger ogs\u00e5 historier om mennesker, hvis liv for altid blev pr\u00e6get af krigen og som i nogle tilf\u00e6lde kom til at betale den h\u00f8jeste pris for deres mod. … L\u00e6s resten ![\"Heinrich](\"http:\/\/www.fritidsforeningen.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/bertha-og-heinrich-1024x664.png\")
![\"\"](\"http:\/\/www.fritidsforeningen.dk\/wp-content\/uploads\/2025\/11\/IMG_7716-1024x720.jpg\")
<\/figure>\n\n\n\n