N\u00e5r vi i dag g\u00e5r ad de sm\u00e5 veje mellem husene i Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge, er det sv\u00e6rt at forestille sig, at landskabet engang s\u00e5 helt anderledes ud. Her var ingen villaveje, stakitter eller haver. Her l\u00e5 marker, folde og g\u00e5rde, og en af dem var Fordresg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5rdens historie kan f\u00f8lges gennem mere end hundrede \u00e5r, og i arkiverne dukker de mennesker frem, som boede og arbejdede her l\u00e6nge f\u00f8r Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge blev til.<\/p>\n\n\n\n
Historien begynder faktisk f\u00f8r selve Fordresg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n
I materiale fra 1781<\/strong> har vi fundet betegnelsen \u201eFaaredys Agers\u201c<\/strong> knyttet til omr\u00e5det. Vi ved samtidig, at f\u00e5rehold spillede en v\u00e6sentlig rolle p\u00e5 jorderne.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r betegnelsen s\u00e6rlig interessant, fordi den m\u00e5ske kan v\u00e6re et tidligt spor til navnet Fordresg\u00e5rden. I senere kilder optr\u00e6der forskellige stavem\u00e5der af g\u00e5rdens navn, og vi arbejder derfor videre med at f\u00f8lge navnet bagl\u00e6ns gennem markb\u00f8ger, matrikler og kort.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden selv blev opf\u00f8rt p\u00e5 Utterslev Mark mellem 1789 og 1800<\/strong>. Dengang befandt man sig langt ude p\u00e5 landet. K\u00f8benhavn l\u00e5 mod \u00f8st, mens landsbyerne Br\u00f8nsh\u00f8j, Vanl\u00f8se og Utterslev l\u00e5 omgivet af marker, enge og landbrug.<\/p>\n\n\n\n Det var dette landskab, Fordresg\u00e5rden var en del af.<\/p>\n\n\n\n Springer vi nogle \u00e5rtier frem, begynder menneskene p\u00e5 g\u00e5rden at tr\u00e6de tydeligere frem i kilderne.<\/p>\n\n\n\n I folket\u00e6llingen fra 1834<\/strong> finder vi Fordresg\u00e5rden registreret som den femte g\u00e5rd. Her bor landmand S\u00f8ren Pedersen<\/strong> og hans hustru Else Pedersdatter<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Hos dem bor deres 25-\u00e5rige s\u00f8n Ole S\u00f8rensen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 dette tidspunkt er Ole endnu hjemme hos sine for\u00e6ldre, men det bliver ham, der kommer til at f\u00f8re g\u00e5rden videre.<\/p>\n\n\n\n Den 26. april 1844<\/strong> bliver Ole S\u00f8rensen gift med Ane Elisabeth Andersen<\/strong> fra Buddinge. Han er 34 \u00e5r, hun er 20. Vielsen finder vi i kirkebogen for Gladsaxe Sogn.<\/p>\n\n\n\n Seks \u00e5r senere viser folket\u00e6llingen fra 1850<\/strong>, at Ole S\u00f8rensen nu st\u00e5r som g\u00e5rdejer p\u00e5 Fordresg\u00e5rden. En ny generation har overtaget.<\/p>\n\n\n\n Folket\u00e6llingerne giver kun sm\u00e5 \u00f8jebliksbilleder af livet p\u00e5 g\u00e5rden. Men l\u00e6gger man dem efter hinanden, begynder en familiehistorie alligevel at tage form.<\/p>\n\n\n\n Ole og Ane Elisabeth fik b\u00f8rnene S\u00f8ren, Niels, Edle Kirstine, Ole Peter og Lars<\/strong>, og familien voksede op med g\u00e5rden som b\u00e5de hjem og arbejdsplads.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden var ikke blot et sted, hvor man boede. Den var en virksomhed. \u00c5ret var bestemt af jorden, dyrene og \u00e5rstiderne, og hele familien m\u00e5tte p\u00e5 forskellig m\u00e5de bidrage til driften.<\/p>\n\n\n\n Men i 1860<\/strong> \u00e6ndrede familiens liv sig brat.<\/p>\n\n\n\n Ole S\u00f8rensen d\u00f8de den 15. april 1860<\/strong>, 51 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n Ane Elisabeth stod tilbage med b\u00f8rnene og g\u00e5rden. Hun fortsatte driften efter sin mands d\u00f8d, sandsynligvis med hj\u00e6lp fra familien og g\u00e5rdens folk.<\/p>\n\n\n\n Hun d\u00f8de selv blot otte \u00e5r senere, den 5. september 1868<\/strong>, 45 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n Dermed stod n\u00e6ste generation over for at skulle f\u00f8re Fordresg\u00e5rden videre.<\/p>\n\n\n\n Det blev S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen<\/strong>, der overtog g\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n I folket\u00e6llingen fra 1870<\/strong> er han 24 \u00e5r og bor p\u00e5 Fordresg\u00e5rden sammen med sin 20-\u00e5rige hustru Ane Birgithe Hansen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Flere af hans s\u00f8skende er stadig p\u00e5 g\u00e5rden: Niels Peter S\u00f8rensen, Ole Peter S\u00f8rensen og Lars Peter S\u00f8rensen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Men familien var ikke alene.<\/p>\n\n\n\n Fire tjenestefolk boede og arbejdede p\u00e5 Fordresg\u00e5rden: Johannes Daniels Larsen, Jens Jensen, Niels Johannesen og Mette Andersen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det fort\u00e6ller noget om g\u00e5rdens st\u00f8rrelse. Fordresg\u00e5rden var ikke et lille husmandssted, men et landbrug, som kr\u00e6vede flere mennesker for at fungere.<\/p>\n\n\n\n Her har v\u00e6ret en hverdag med dyr, marker, vogne, redskaber og mennesker, der arbejdede fra tidlig morgen. Hvor vi i dag ser boliger og haver, har man dengang set ud over dyrkede marker og gr\u00e6ssende dyr.<\/p>\n\n\n\n Tyve \u00e5r senere m\u00f8der vi familien igen.<\/p>\n\n\n\n Ved folket\u00e6llingen i 1890<\/strong> er Fordresg\u00e5rden registreret som familie nr. 10 p\u00e5 matrikel 11a og 11b<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen er nu 45 \u00e5r. Han bor stadig p\u00e5 g\u00e5rden sammen med sin hustru Ane Birgithe S\u00f8rensen, 40 \u00e5r<\/strong>, og deres 18-\u00e5rige s\u00f8n Oluf Anders S\u00f8rensen<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 denne gang finder vi ansatte p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n Her bor Birthe Christine Larsen, 21 \u00e5r, Lars Fredrik Sqgbrovsky, 19 \u00e5r, og Laurits Kulkmand, 33 \u00e5r<\/strong>, registreret som tyende.<\/p>\n\n\n\n Men S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen skulle blive den sidste g\u00e5rdmand p\u00e5 Fordresg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n For uden for g\u00e5rdens marker var verden ved at \u00e6ndre sig.<\/p>\n\n\n\n I slutningen af 1800-tallet voksede K\u00f8benhavn med voldsom fart.<\/p>\n\n\n\n Kommunen vidste, at byen f\u00f8r eller siden ville brede sig ud over de gamle gr\u00e6nser, og begyndte derfor at k\u00f8be store landbrugsarealer uden for byen.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden blev en del af denne udvikling.<\/p>\n\n\n\n K\u00f8benhavns Kommune k\u00f8bte g\u00e5rden<\/strong>, og dermed sluttede familiens tid som ejere og g\u00e5rdm\u00e6nd p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n\n Kommunen nedlagde dog ikke landbruget med det samme. Ole Baun Nielsen<\/strong> blev indsat som g\u00e5rdbestyrer og fortsatte driften frem til 1922<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det er et interessant mellemstadium i omr\u00e5dets historie.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden var ikke l\u00e6ngere en traditionel sl\u00e6gtsg\u00e5rd, men jorden var heller ikke blevet til by endnu. I en periode fortsatte g\u00e5rdens gamle liv, nu med K\u00f8benhavns Kommune som ejer.<\/p>\n\n\n\n Men byen rykkede stadig n\u00e6rmere.<\/p>\n\n\n\n Efter at Ole Baun Nielsen stoppede som bestyrer i 1922, var Fordresg\u00e5rdens tid ved at v\u00e6re forbi.<\/p>\n\n\n\n G\u00e5rdens bygninger blev revet ned i perioden 1922\u20131928<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Et landskab, der gennem generationer havde v\u00e6ret pr\u00e6get af landbrug, begyndte nu at \u00e6ndre karakter. Marker blev udstykket, nye veje blev anlagt, f\u00f8rst haveforeninger og senere huse og haver bredte sig over de tidligere landbrugsjorder.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 og omkring de gamle jorder voksede Haveboligforeningen Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge<\/strong> frem.<\/p>\n\n\n\n Hvor der tidligere havde v\u00e6ret g\u00e5rde, dyr og marker, opstod et helt andet boligideal: sm\u00e5 huse med egne haver, lys og luft og et f\u00e6llesskab omkring boligerne.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden forsvandt fysisk.<\/p>\n\n\n\n Men jorden blev liggende.<\/p>\n\n\n\n Det er m\u00e5ske det fascinerende ved lokalhistorie.<\/p>\n\n\n\n Et hus kan blive revet ned. En g\u00e5rd kan forsvinde. Veje kan skifte navn, marker kan blive bebygget, og efter nogle generationer kan n\u00e6sten ingen l\u00e6ngere huske, hvad der l\u00e5 p\u00e5 stedet.<\/p>\n\n\n\n Men sporene forsvinder ikke n\u00f8dvendigvis.<\/p>\n\n\n\n De ligger i gamle matrikler og kort. I kirkeb\u00f8gerne. I folket\u00e6llingerne. I sk\u00f8deprotokoller og arkiver. Og nogle gange gemmer de sig i et m\u00e6rkeligt gammelt navn skrevet med en h\u00e5ndskrift for mere end 200 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n \u201eFaaredys Agers\u201c<\/strong> fra 1781 er et af de spor, vi nu fors\u00f8ger at f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske kan det fort\u00e6lle os mere om f\u00e5reholdet p\u00e5 jorderne. M\u00e5ske kan det ogs\u00e5 bringe os n\u00e6rmere en forklaring p\u00e5, hvordan Fordresg\u00e5rden fik sit navn.<\/p>\n\n\n\n Det ved vi ikke sikkert endnu.<\/p>\n\n\n\n Derfor forts\u00e6tter arbejdet.<\/p>\n\n\n\n For bag historien om selve g\u00e5rden ligger ogs\u00e5 historierne om menneskene: S\u00f8ren Pedersen og Else Pedersdatter, Ole S\u00f8rensen og Ane Elisabeth, deres b\u00f8rn, S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen og hans familie \u2013 og alle de karle og piger, som gennem \u00e5rene havde deres arbejde og hverdag p\u00e5 Fordresg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n Hvad blev der af dem? Hvor kom de fra? Hvor rejste de hen? Og hvad skete der med familien, da kommunen overtog g\u00e5rden?<\/p>\n\n\n\n Det bliver nogle af de historier, vi vender tilbage til.<\/p>\n\n\n\n For n\u00e6ste gang man g\u00e5r gennem Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge, kan man pr\u00f8ve at forestille sig stedet uden husene.<\/p>\n\n\n\n For lidt over hundrede \u00e5r siden var dette stadig et landbrugslandskab.<\/p>\n\n\n\n Og et sted her l\u00e5 Fordresg\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n Fordresg\u00e5rden og familierne p\u00e5 g\u00e5rden kan f\u00f8lges gennem en r\u00e6kke af 1800-tallets folket\u00e6llinger. De giver os sm\u00e5 \u00f8jebliksbilleder af, hvem der boede p\u00e5 g\u00e5rden, familieforholdene og de mennesker, der arbejdede der.<\/p>\n\n\n\n 1834 \u2013 Fordresg\u00e5rden, 5. g\u00e5rd<\/strong> 1840 \u2013 Fordresg\u00e5rden<\/strong> 1850 \u2013 Fordresg\u00e5rden, 1. g\u00e5rd<\/strong> 1855 \u2013 Fordresg\u00e5rden, g\u00e5rd nr. 71<\/strong> 1860 \u2013 Fordresg\u00e5rden, g\u00e5rd nr. 58<\/strong> B\u00f8rnene omfatter S\u00f8ren S\u00f8rensen, Niels S\u00f8rensen, Edle Kirstine, Ole Peter S\u00f8rensen og Lars S\u00f8rensen.<\/p>\n\n\n\n 1870 \u2013 Fordresg\u00e5rden, 1. g\u00e5rd<\/strong> P\u00e5 g\u00e5rden bor desuden hans br\u00f8dre Niels Peter S\u00f8rensen, Ole Peter S\u00f8rensen og Lars Peter S\u00f8rensen.<\/p>\n\n\n\n Der er fire tjenestefolk: Johannes Daniels Larsen, 25 \u00e5r, Jens Jensen, 22 \u00e5r, Niels Johannesen, 26 \u00e5r, og Mette Andersen, 19 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n 1890 \u2013 Fordresg\u00e5rden, familie nr. 10, matrikel 11a og 11b<\/strong> Tyende: Birthe Christine Larsen, 21 \u00e5r, Lars Fredrik Sqgbrovsky, 19 \u00e5r, og Laurits Kulkmand, 33 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen bliver den sidste g\u00e5rdmand p\u00e5 Fordresg\u00e5rden. Efter K\u00f8benhavns Kommunes overtagelse bliver Ole Baun Nielsen indsat som g\u00e5rdbestyrer og forts\u00e6tter driften frem til 1922.<\/p>\n\n\n\n FT 1834 \u00b7 FT 1840 \u00b7 FT 1850 \u00b7 FT 1855 \u00b7 FT 1860 \u00b7 FT 1870 \u00b7 FT 1890<\/strong><\/p>\n\n\n\n Folket\u00e6llingerne g\u00f8r det muligt at f\u00f8lge Fordresg\u00e5rden gennem flere generationer \u2013 fra S\u00f8ren Pedersen og Else Pedersdatter over s\u00f8nnen Ole S\u00f8rensen til barnebarnet S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, den sidste g\u00e5rdmand f\u00f8r K\u00f8benhavns Kommunes overtagelse.<\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r vi i dag g\u00e5r ad de sm\u00e5 veje mellem husene i Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge, er det sv\u00e6rt at forestille sig, at landskabet engang s\u00e5 helt anderledes ud. Her var ingen villaveje, stakitter eller haver. Her l\u00e5 marker, folde og g\u00e5rde, og … L\u00e6s resten En familie tr\u00e6der frem<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Livet p\u00e5 Fordresg\u00e5rden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
S\u00f8nnen overtager<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Den sidste g\u00e5rdmand<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
K\u00f8benhavn n\u00e6rmer sig<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Fordresg\u00e5rden forsvinder<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Sporene findes stadig<\/h3>\n\n\n\n
Fordresg\u00e5rden i folket\u00e6llingerne<\/h2>\n\n\n\n
Ole S\u00f8rensen, 25 \u00e5r, bor hjemme hos sine for\u00e6ldre, landmand S\u00f8ren Pedersen og Else Pedersdatter.<\/p>\n\n\n\n
Familien kan fortsat f\u00f8lges i folket\u00e6llingen. Fire \u00e5r senere, den 26. april 1844, bliver Ole S\u00f8rensen gift med Ane Elisabeth Andersen fra Buddinge.<\/p>\n\n\n\n
Ole S\u00f8rensen, 41 \u00e5r, st\u00e5r nu som g\u00e5rdejer.
Hustru: Ane Elisabeth Andersen.<\/p>\n\n\n\n
Ole S\u00f8rensen, 46 \u00e5r, kan fortsat findes p\u00e5 g\u00e5rden.<\/p>\n\n\n\n
Ole S\u00f8rensen, 51 \u00e5r. Han d\u00f8r den 15. april 1860.
Hans hustru Ane Elisabeth S\u00f8rensen, f\u00f8dt Andersen, forts\u00e6tter efter hans d\u00f8d som enke p\u00e5 g\u00e5rden. Hun d\u00f8r den 5. september 1868.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste generation har nu overtaget. S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, 24 \u00e5r, st\u00e5r som g\u00e5rdens mand og bor sammen med sin hustru Ane Birgithe Hansen, 20 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
G\u00e5rdejer S\u00f8ren Peter S\u00f8rensen, 45 \u00e5r.
Hustru Ane Birgithe S\u00f8rensen, 40 \u00e5r.
S\u00f8n Oluf Anders S\u00f8rensen, 18 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\nFolket\u00e6llinger anvendt<\/h3>\n\n\n\n