William Schiøpffe
Trommeslageren William Schiøpffe (1926-1981) hører til blandt de musikere, der sjældent satte sig selv i centrum, men som fik alle omkring sig til at lyde bedre. Hans drive var dybt og stabilt, en rolig puls der bar både solister og orkestre frem. I 1950’erne og begyndelsen af 60’erne blev han regnet for en af Danmarks vigtigste jazz-trommeslagere.
Pianisten Jan Kaspersen formulerede det engang sådan:
“Engang så jeg trommeslageren William Schiøpffe, denne store mand med hængeposer under øjnene, der sad og spillede et stort ridebækken. Det kan man ikke læse sig til – det skal erfares.”
En barndom i Sydøstasien
Schiøpffes historie begynder langt fra København.
Han blev født i Bangkok i 1926, mens hans danske forældre bestyrede en stor gummiplantage i det daværende Malaysia. Familien rejste mellem plantagen og de større handelsbyer i regionen, og Bangkok var det naturlige sted at føde, med hospitaler, konsulater og adgang til europæisk lægehjælp.
I 1934 blev William, otte år gammel, sendt til Danmark for at gå i skole. Her voksede han op i et miljø, hvor jazzen allerede havde fået fodfæste. Han blev ven med Max Brüel, hvis hjem blev en af indgangene til den rytmiske musik.
Den københavnske jazzscene
I 1940’erne og 50’erne gik Schiøpffe målrettet ind i musikken. Han lyttede til Leo Mathisen, Niels Foss og de første amerikanske solister, der gæstede København. I 1947 blev han professionel og gik ind i Jonny Campbells orkester, hvor han blev i fem år.
Fra 1950’erne og ind i 60’erne spillede han med en lang række markante musikere:
- Jørgen Ryg
- Max Brüel
- Erik Moseholm
- Atli Bjørn
- Arne Domnerus
- Lars Gullin
- Rolf Billberg
- Monica Zetterlund
- Stan Getz
- Lucky Thompson
- Brew Moore
- Bud Powell
I 1957 blev han som den første udnævnt til “Årets danske jazzmusiker” af Jazzkredsen.
Hans trommespil kan i dag høres på en lang række indspilninger, blandt andet Bud Powell in Copenhagen, Stan Getz in Sweden og Erik Moseholms Radiojazzgruppen.
Sygdom og stilhed
I anden halvdel af 1960’erne blev han ramt af sygdom og måtte trappe sit virke ned. Han døde i 1981, kun 54 år gammel. Hans eftermæle er ikke det højrøstede, men kolleger og musikere taler stadig om ham som en af de mest solide, lyttende og musikalske trommeslagere i dansk jazzhistorie.
Forbindelsen til Grøndalsvænge
Schiøpffe-familiens spor forsvinder ikke med Williams død.
Hans søn, trommeslageren Jan Schiøpffe, voksede op i musikken og blev selv et markant navn i dansk jazz. Jan har stadig adresse i området omkring Æblevej, i Grøndalsvænge. For beboere, der har boet her siden 1980’erne og 90’erne, er Jan ofte blevet omtalt som “trommeslageren på Æblevej”.
Dermed har kvarteret, måske uden helt at vide det – haft en direkte forbindelse til en af Danmarks stærkeste jazz-slægter. Historien om William Schiøpffes liv, fra gummiplantagen i Malaysia til Københavns klubber, fortsætter i sin egen stille rytme gennem sønnen og gennem de optagelser, der stadig spilles den dag i dag.