– Historien om Heinrich Gille og den mand, han skjulte
Grøndalsvænge og de omkringliggende veje rummer ikke kun arkitektur og haveboliger. Der ligger også historier om mennesker, hvis liv for altid blev præget af krigen og som i nogle tilfælde kom til at betale den højeste pris for deres mod. En af dem var Heinrich Gille (f. Helsingør 1878–1945).
I 1917 flyttede han og familien fra Søborg pr Buddinge og ind i deres helt nye Grøndalsvængehus på hjørnet af Æblevej og Montagnevej, bare få hundrede meter fra forretningsbygningen ved Vindruevej. Hans skæbne er en af de mørkere fortællinger fra vores lokalområde, og samtidig en vigtig påmindelse om, hvem de mennesker var, som boede her, og om den medmenneskelighed og civilcourage der fandtes selv i krigens sidste, brutaliserede måneder.
Forstander, fagmand – og en mand der hjalp andre
Gille var cand.mag., fagbogsforfatter og forstander for Københavns Maskinistskole. Han var kendt som utrolig grundig, vidende og ordentlig, og hans hjem var et hus, hvor bøger, stilhed og faglighed fyldte langt mere end politik og store ord.
Da den tysk-jødiske professor Walter A. Berendsohn måtte flygte fra nazismen og senere gå under jorden i Danmark, fandt han midlertidigt skjul hos Heinrich Gille på Montagnevej. Berendsohn var en af Europas førende humanister og litteraturhistorikere, men som jøde blev han fordrevet fra universitetet i Hamburg, flygtede til København og måtte atter gå i skjul, da jødeaktionen ramte Danmark i oktober 1943. Gille blev en af de danskere, der valgte at handle, ikke blot tale han lagde nemlig sit hus til som skjulested. Det var ikke ufarligt, og langt fra risikofrit.
Clearingmordet i februar 1945
Den 16. februar 1945, i de allersidste, mest brutale måneder af besættelsen, blev Heinrich Gille myrdet i sit hjem. Han blev bogstaveligt talt trukket ud af sin seng og skudt mens hans kone og barn så på. Drabet var et såkaldt clearingmord hvor tyske terrorgrupper udvalgte tilfældige, uskyldige danskere som hævn for sabotage og modstandsarbejde. Ingen anklage, ingen retssag, ingen forklaring. Kun et liv, der blev slukket.
Gille blev en af de mange civile, der mistede livet i denne periode, og hans navn står i dag blandt de danskere, som blev dræbt som følge af tysk clearingterror.
Enkens liv efter Gille
Efter Heinrich Gilles død forblev huset på Montagnevej beboet af slægten. Hans enke levede et stille og tilbagetrukket liv og talte sjældent om hændelsen, men den havde mærket hende for livet. Hun boede, med sine 3 børn, Sarah, Halvor og Oluf Heinrich forblev i huset frem til sin død og fortsatte dermed som en del af det samme kvarter, som et levende minde om et menneske, der havde kastet sig ind i modstandens mørke, men som også måtte blive tilbage og leve videre med tabet og de spor, det satte.
Hvorfor betyder det noget for os i dag?
Fordi historien ikke kun består af huse, veje og gamle protokoller, men af mennesker og valg. Gille boede få hundrede meter fra Forretningsbygningen ved Vindruevej/Æblevej. Han gik formentlig forbi det lille torv dagligt, nikkede til naboer, satte sin cykel fra sig som alle andre. Og mens verden omkring ham blev mørkere, holdt han fast i noget så enkelt, og så svært, som at hjælpe et andet menneske.
At hans enke blev boende i huset og dermed blev en del af kvarterets efterkrigshistorie gør det hele endnu mere nærværende. Hun repræsenterer det stille efterspil af mod og tragedie: en hustru, et hjem, et kvarter, som fortsatte.
Bertha Gille – fra Zahles elev til lærer og enke på Montagnevej
Heinrich var ikke alene om sin historie. Hans hustru Bertha Gille, f. Jacoby, var selv en højtuddannet og aktiv kvinde: Født i København 3. marts 1888 og datter af kontorchef M. I. Jacoby og hustru Emma, f. Simonsen – et tydeligt københavnsk embeds- og akademikermiljø.
I 1907 blev bun cand.phil. og derefter lærerindeeksamen i 1910. Arbejdede som lærerinde ved Frederiksbergs kommuneskoler 1910–1914.
Den 27. marts 1915 blev hun gift med cand.mag. Heinrich Gille, dengang inspektør ved Københavns Maskinistskole.
Bertha tilhørte den såkaldte Zahles-generation af veluddannede kvinder, der både tog akademiske grader og havde et professionelt liv, før de, som datidens norm, trak sig mere tilbage til hjemmet. Hun var altså ikke “bare” forstanderfrue, men en uddannet cand.phil. med erfaring fra folkeskolen og fra det københavnske skolemiljø.
Den mand, de skjulte – og den usynlige risiko
Den mand, Gille gemte, var som nævnt Walter A. Berendsohn, en af tidens store humanister og litteraturhistorikere, fordrevet fra Hamburg på grund af sin jødiske baggrund.
Efter flugten til Danmark blev han atter truet, da jødeaktionen begyndte i oktober 1943, og måtte gå under jorden. Ét af skjulestederne var Montagnevej 5 hos familien Gille.
Det er værd at huske, at sådan et skjulested ikke kun involverede forstanderen, men hele husstanden: Bertha, barnet, og et helt hjem, der måtte leve med risikoen.
Når man i dag fortæller historien om Heinrich Gille som clearingmordsoffer, er det derfor oplagt også at nævne Bertha som den, der: delte beslutningen om at åbne hjemmet, levede med frygten, og bagefter måtte leve videre i huset, hvor mordet var sket.
Hvorfor er Bertha vigtig at have med?
Fordi når vi taler om “personer og skæbner”, fokuserer historien ofte på den, der bliver skudt, arresteret eller hyldet, typisk en mand med titel. Men Grøndalsvænges historie er også historien om de mennesker, der blev tilbage:
En veluddannet, stille og stærk kvinde, der blev enke som 56-årig, og som blev boende i det samme hus i Grøndalsvænge, hvor både modet og tragedien havde udspillet sig. Det er også hendes historie, der gør Grøndalsvænge til det kvarter, det er. Det er det vi skal huske når vi har så travlt med at lave om og glemme hvor og hvad Grøndalsvænge kommer af
Den mand de skjulte
Walter Arthur Berendsohn (1884–1984)
Tysk-jødisk litteraturhistoriker og humanist. Professor ved universitetet i Hamburg frem til 1933, hvor han blev afskediget af nazisterne på grund af sin jødiske baggrund. Berendsohn flygtede til Danmark og fortsatte sit arbejde, indtil han i 1943 måtte gå under jorden under jødeaktionen.
I denne periode fandt han skjul flere steder i København, blandt andet i Heinrich og Bertha på Montagnevej. Efter krigen slog han sig ned i Sverige, hvor han blev en af grundlæggerne af eksilforskningen og arbejdede for at genopdage og bevare de forfulgte tyske forfatteres værker (bl.a. Nelly Sachs).
Berendsohn blev 100 år og regnes i dag som en af de vigtigste stemmer i dokumentationen af det intellektuelle eksil under nazismen.
“Jeg skylder mit liv de danskere, der gemte mig – nogle af dem med livet som indsats.” (Udtalt i et interview i 1960’erne) Foto: Universität Hamburg / Arbeitsstelle für Universitätsgeschichte.