– et lille stykke hverdagshistorie i Grøndalsvænge
Da Grøndalsvænge Haveboligforening blev udvidet i begyndelsen af 1920’erne, opførte man samtidig den lille forretningsbygning ved Vindruevej, et naturligt mødested for bebyggelsens beboere. Her lå områdets første bageri, som i mange år var en fast del af hverdagen for familierne i husene omkring Vindruevej, Æblevej og Montagnevej.
Personerne bag bageriet på Vindruevej
De første år – Wraae-familien (1920–1924)
Det nystiftede bageri stod færdigt i 1920 og blev overtaget af bageribestyrer Johan Vilhelm Wraae og hans hustru Gertrud Minna Wraae.
Familien flyttede ind samme år med deres søn Paul, og senere kom lille Erik Willy Wraae til i 1921.
Wraae drev bageriet i de første fire år og lagde grundstenen for en butik, der hurtigt blev en del af dagliglivet i Grøndalsvænge.
Blomsterberg-perioden (1925–1927)
I 1925 overtog Sophus Hans Frederik Blomsterberg og hans hustru Anna Marie bageriet. Med sig havde de datteren Elsa Alise.
Det var en kort periode, men nok til at gøre bageriet til et naturligt stop for beboerne, både til morgenbrød og som lille lokalt samlingspunkt.
Christensen-familien – den lange driftsperiode (1927–1940)
Fra 1927 til 1940 drev Anker Emil Peter Christensen og hustruen Karen Agile bageriet.
Familien havde fire børn, og de blev en kendt og stabil del af kvarteret. Det er denne periode, der ofte dukker op i ældre beboeres erindringer, og det er også sandsynligvis denne familie, som ses på de bevarede gamle fotos fra stedet.
I disse år fungerede bageriet både som håndværksbageri og som en slags uformelt mødested i en tid, hvor Grøndalsvænge endnu var et ungt kvarter i udvikling.
Andresen overtager (fra 1940)
I 1940 kom Jens Andresen og hans hustru Inger Kristiane til med deres tre børn.
De fortsatte driften af bageriet ind i 1940’erne. Det er endnu uklart, hvornår bageriet præcist lukkede – men alt tyder på, at det har været i drift et godt stykke ind i efterkrigstiden.
Et lille bageri med stor betydning
Selv om bageriet var en beskeden forretning i en lille hjørnebygning, spillede det en vigtig rolle i kvarteret:
- Det var her børn kom efter skole for at købe kager for 5 øre.
- Her hentede familier deres daglige brød og kager til søndagskaffen.
- Det var et sted, hvor man udvekslede nyt fra foreningen og fra kvarteret.
- Og det var én af de forretninger, der gav forretningsbygningen sit liv i de første årtier.
I dag er bageriet væk, men minderne lever i fortællingerne – og i de navne og årstal, der stadig kan spores gennem familiernes tilknytning til Grøndalsvænge.