Først lidt om Haveboligforeningen Grøndalsvænge
Grøndalsvænge som boligområde stammer fra Haveboligforeningen Grøndalsvænge, stiftet i 1911. Bebyggelsen består af omkring 389 (nogle kilder skriver op til 400) fritliggende huse (enkelt- og dobbelthuse), som blev opført i etaper mellem ca. 1915 og 1928.
Grøndalsvænge Fritidsforening – En historisk beretning 1979-2025
Historien om Grøndalsvænge Fritidsforening begynder ikke med en generalforsamling eller et stiftelsesmøde, men med et 16mm kamera og en idé om at vise, hvordan borgere selv kan skabe forandring i deres lokalmiljø.
I slutningen af 1970’erne var Danmark præget af en stigende interesse for beboerdemokrati og lokalt engagement. Danmarks Radio, som dengang havde monopol på tv-udsendelser, producerede en dokumentarserie om borgere og samfund – en serie der skulle vise, hvordan almindelige mennesker kunne organisere sig og skabe fællesskab i deres nærområde.
Det var i denne kontekst, at en gruppe engagerede beboere i Grøndalsvænge så en mulighed. Før Fritidsforeningen officielt blev dannet i 1979, tog de senere initiativtagere selv fat og arrangerede et introduktionsmøde i centerlokalet på Vindruevej, som på det tidspunkt var lejet af firmaet GraFa. Ideen var klar: Der skulle skabes noget konkret, som DR kunne filme – et levende eksempel på, hvordan beboere kunne tage initiativ til fælles aktiviteter.
Optagelserne blev foretaget på 16mm film, som var standard for dokumentarproduktion i DR på den tid. Til DR-optagelserne var der fuldt hus og stor opbakning fra beboerne i Grøndalsvænge. Interessen var massiv, og stemningen optimistisk. Der blev lavet interviews med flere af de grupper, der havde tilmeldt sig, og der var en tydelig begejstring for projektet.
Da udsendelsen blev sendt på DR – der som monopolvirksomhed havde millioner af seere – blev Grøndalsvænges initiativ synligt for hele Danmark. Det var en vigtig anerkendelse af, at noget værdifuldt var ved at tage form i det lille haveboligkvarter.
Stiftelsen
Efter DR-udsendelsen blev der taget skridt til at stifte en egentlig forening med repræsentantskab og bestyrelse – og herfra tog Fritidsforeningen for alvor form.
Den 27. juni 1979 blev Grøndalsvænge Fritidsforening grundlagt. Stiftelsen kom blot et år efter etableringen af Grøndalsvænge Badmintonklub (1978) og samtidig med Grøndalsvænge Billardklub (1979). Det var et tidspunkt, hvor bølgen af interesse for fritidsaktiviteter og fællesskab i kvarteret var på sit højeste.
Foreningen blev skabt ud fra et klart ønske om at styrke fællesskabet blandt beboerne i Grøndalsvænge og skabe rammer, hvor aktiviteter og samvær kunne udfolde sig på tværs af alder og interesser. Inspirationen kom fra haveboligforeningens oprindelige vision fra 1911 – tanken om at beboerne ikke blot skulle dele boliger og haver, men også et aktivt socialt liv.
tanken
Fra begyndelsen var Fritidsforeningens formål klart formuleret: at skabe et levende og aktivt miljø, hvor alle beboere kunne finde noget, der interesserede dem. Foreningen skulle være en paraplyorganisation, der kunne rumme mange forskellige aktiviteter og interessegrupper, samtidig med at den skulle skabe rammer for fælles arrangementer, der samlede hele kvarteret.
Den grundlæggende tanke var demokratisk og inkluderende: Alle beboere i Grøndalsvænge var automatisk medlem af Fritidsforeningen, og alle havde mulighed for at deltage i aktiviteterne, starte nye grupper eller engagere sig i bestyrelsesarbejdet.
fællesskabet
Gennem tre årtier udviklede Fritidsforeningen sig til et mangfoldigt fællesskab med et bredt udvalg af aktiviteter: børneteater, legestue, ungdomsklub, strikkeklub, fotoklub, frimærkesamling, akvarieklub, borgercafé, fællesspisning og husavis.
Foreningen blev et socialt centrum, hvor nye ideer hele tiden kunne slå rod.
I 2009 kunne Fritidsforeningen fejre sit 30-års jubilæum – en markering af kontinuitet og frivillighed. Lokalerne på Vindruevej 2B blev gennem årtierne foreningens hjerte. Her holdt man møder, yoga, fællesspisning og foredrag – og i kælderen spillede billardklubben, mens vinklubben samledes ovenpå.
Foreningen blev drevet udelukkende af frivillige kræfter. Uden denne indsats ville intet af det eksistere.
Mandagsaftenerne var traditionelt åbent hus, hvor beboerne kunne få information, tilmelde sig aktiviteter, leje lokaler og møde naboer.
Afslutningen på en vision
Efter mere end fire årtier ændrede rammerne sig. Nye krav til administration fra generalforsamlingen, økonomi og struktur gjorde samarbejdet mellem Fritidsforeningen og AB Grøndalsvænge vanskeligere.
Fra 9. oktober 2025 overgik den daglige drift og økonomi til AB Grøndalsvænge, og pr. 1. januar 2026 ophørte samarbejdsaftalen.
Fritidsforeningen eksisterer herefter som historisk forening og arkiv.
Et barn af tiden i 70erne
Selvom Fritidsforeningen som organisation ophørte, lever dens arv videre:
• Fællesskabstanken – idéen om lokalt engagement og fælles aktiviteter.
• Traditionerne – mange lever videre under nye rammer.
• Erfaringerne – 46 års frivillighed og socialt engagement står som et forbillede.
Grøndalsvænge Fritidsforening var et barn af sin tid – født ud af 1970’ernes idealisme og beboerdemokrati.
Den satte spor i et kvarter, hvor husene er ens, men menneskene altid har gjort forskellen.
Noter og kilder
- https://www.hovedstadshistorie.dk/vanloese/groendalsvaenge/
- https://trap.lex.dk/Gr%C3%B8ndalsv%C3%A6nge
- https://www.andelsportal.dk/nyheder/ab-grondalsvaenge-afviser-forlig-med-kobenhavns-kommune/
- https://groendalsvaenge.dk/
- https://cvrapi.dk/virksomhed/dk/grondalsvaenge-fritidsforening/41539399
- https://kk.dk/sites/default/files/agenda/6ae8e3e2-cf59-4568-bc55-54857113fd58/5dcefa8f-81fb-420e-ba4d-c1fde2c64b5c-bilag-1.pdf
- https://user-9y8ca5x.cld.bz/kraks-vejviser-1986-gaderegister-L-A/839
- https://user-9y8ca5x.cld.bz/Kraks-vejviser-1990-L-A/850